Til Forsiden


Historie
Der var en dag da Søren Rønn besluttede sig til at snøre løbeskoene og resten er historie.

En historie som Søren nu fortæller nedenunder, så læs videre.

God fornøjelse


Grenaa 6 timersløb – Ultraløb for ALLE, fra ide til virkelighed!

En forårsdag i 2008 løb jeg, som så mange gange tidligere, en tur rundt i Grenaa Plantage, nød at foråret og de lyse dage var kommet, og som på flere tidligere løbeture faldt tankerne tilbage på den gode oplevelse jeg havde haft i maj 2007, til mit første ultraløb, et 6 timersløb i Vamdrup, på en meget varm forårsdag. Jeg havde indtil da løbet 3 marathonløb, alle gode oplevelser, men det at presse sig selv til et 6 timersløb, omgang efter omgang, nå længere end jeg forventede og samtidig møde nogle løbere der havde lange ultraløb som passion, havde klart været den største løbeoplevelse til dato.
I vinteren 2007 havde jeg fundet Vamdrup 6 timersløb på nettet, på en hjemmeside der hed ”Trimguiden”, den fandtes også i bogform og kunne købes hos boghandleren, det var den alle de ”hotte” løb af betydning stod opført i dengang, både ultra, marathon og kortere distancer. Jeg anede intet om ultraløb, kendte ingen der havde deltaget i sådan noget, søgte på nettet, om træning og hvordan man gjorde til selve løbet, og trænede så efter hvad jeg mente var bedst udfra egen sparsom erfaring og hvad jeg havde læst de sidste par måneder inden løbet.
Der var 34 tilmeldte og løbet foregik på en rute der var 2.64 km og målområdet var på Vamdrup Stadion hvor man hver omgang løb en runde på løbebanen.
Da jeg før løbet sad i omklædningsrummet kunne jeg straks høre fra de andre løbere de var meget erfarne ultraløbere, der blev fortalt historier fra 100 km løb, 24 timersløb og det var her jeg første gang hørte om et 246 km langt løb i Grækenland, Spartathlon hed det, så jeg holdt meget lav profil, her var jeg vist kommet blandt de store drenge.
Da vi stod på startstregen var jeg naturligvis meget spændt og nervøs for det ukendte der ventede denne forårsdag, så jeg spurgte en af de seje fra omklædningsrummet lidt til råds, han hed Vagn Kirkelund. Jeg fortalte jeg havde løbet 3 marathon, hvorefter han sagde at den tid jeg forventede at kunne løbe et marathon på lige pt, den tid skulle jeg så lægge 10 min til, og så prøve at ramme marathon distancen på den tid, så mente han jeg kunne holde den kørende det meste af de 6 timer. Som sagt så gjort, prøvede at lægge roligt ud, jeg havde aldrig været i bedre form og vægten sagde minus 13 kg, så jeg løb efter hvad jeg mente var et fornuftigt tempo, min hidtil bedste marathon tid var 3.43 og nu ramte jeg distancen på omkring 3.38, men følte det var rigtigt og fortsatte i samme tempo, men nu med noget trætte ben, men stadig ved godt mod.

Som tidligere nævnt kendte jeg ikke meget til løb over så lang tid og jeg troede seriøst det var umuligt at løbe så mange timer timer uden normalt mad og et bad, jeg ville vel bløde til døde af skavsår, så efter 50 km og 4½ time løb jeg ind i omklædningsrummet, tog et hurtigt bad, tog rent løbetøj og strømper og sko på, det lå pakket i rigtig rækkefølge i tasken, mens jeg spiste en klapsammen med leverpostej, der lå og ventede på et fryseelement. Det hele tog kun 9 min, så var jeg på ruten igen, kunne jeg konstantere på mit armbåndsur, for jeg ejedede ikke et løbeur dengang. De sidste 15-20 min var der flere kramper og gåpauser, men alle kæmpede nu, også de seje, og alle hjalp hinanden med opbakning mod slutningen, venlighed og hjælpsomhenden var stor hele vejen rundt, et af kendetegnene ved ultraløb.
Jeg tog fra Vamdrup 6 timersløb med en fantastisk følelse, jeg håbede at nå 55-60 km, men nåede 66, havde overskredet egne evner, også mentalt, havde mødt fantastiske mennesker, alle med passion for ultraløb.
Arrangøren af Vamdrup 6 timersløb var Ib Stokkebye, han var så småt begyndt med lidt hobbytidtagning, det udviklede sig, det er blevet hans arbejde, han har nu været tidtager til samtlige Grenaa 6 timersløb og personligt skylder jeg ham stor tak, fordi hans løb vakte min interesse for ultraløb, men mest fordi han var mig en kæmpe hjælp de 5 år jeg var medarrangør af Grenaa 6 timersløb.

Så den forårsdag i Grenaa Plantage tænkte jeg at sådan en oplevelse burde alle løbere have, så jeg besluttede at vi naturligvis skulle have et 6 timersløb i Grenaa, den eneste rigtige måde at snuse til ultraløb på, jeg holdt dog planerne for mig selv, men de voksede inde i mit hoved.
I juni skulle jeg med Carsten Eriksen til Fredericia, han skulle løbe det meget populære Fredericia Ultramarathon på 100 km og jeg skulle være hans hjælper undervejs. Carsten vandt løbet, humøret var naturligvis højt og på vejen hjem luftede jeg mine planer om et 6 timersløb i Grenaa. Carsten var straks med på ideen og der blev lagt store planer resten af den biltur mod Grenaa. Vores erfaring var dog lidt sparsom, vi havde nu begge løbet både 6 timers og 100 km løb, men vi vidste en løber fra Grenaa, Jens Ole Nielsen, havde løbet Viborg 24 timersløb, så ham kontaktede vi. Vi kendte ham ikke, men han sagde straks ja til at være medarrangør, så nu var vi 3 til at arrangere løbet. I juli holdt vi et møde, hvad var planerne egentlig, hvad med ruten, længden på den, hvornår og meget andet. Vi ville gerne give løbere mulighed for at prøve ultraløb for første gang, men samtidig også lave en rute og et løb der kunne tiltrække nogle af de bedre løbere. Ideerne var mange og det var super godt at vi var 3 meget hver vores mening og input og det var tydeligt at vi brændte for at det her skulle være en god oplevelse for deltagerne, uanset hvilket niveau de havde, allerede i det første løb. Vi var enige om at ruten skulle DAF opmåles, det ville gøre det attraktivt for de bedre løbere, den skulle også være så flad så muligt, og gerne med lidt varieret underlag også, det er godt for ømme ben og samtidig blev vi enige om det skulle være i november, der var både et ultraløb i Danmark i september og oktober, og vi ville gerne undgå at genere de løb ved at tage deltagere derfra, dengang var der slet ikke så mange løb som nu og man tog mere hensyn til andre løb.

Så de næste uger løb og cyklede jeg mange km i plantagen, prøvede forskellige ruter, forestillede mig novembers blæst og regn, og da jeg mente at nu sad den lige i skabet, løb vi den sammen nogle gange Carsten, Jens Ole og jeg. Jeg kan ikke huske om de godtog den eller vi lavede lidt ændringer, men i hvertfald blev ruten præcis som den dag i dag, dog med en ubetydelig ændring pga en nyanlagt fodboldbane for nogle år siden. Lidt over 3 km, varieret underlag, faste grusstier og 7-900 meter asfalt og godt med læ for vinden på det meste af ruten og kun få svage stigninger, en rute vi mente ville være en ok hurtig rute. Så langt så godt.
Så havde vi endnu et møde, vi skulle have en hjemmeside, tidtagning, sponsorer, spredt budskabet og meget andet, skrev notater om hvad der havde været godt og skidt til de ultraløb vi havde deltaget i. Jeg kendte en kvindelig ultraløber på Sjælland, May-Britt Hansen, skrev til hende om vore planer med et 6 timersløb i Grenaa, og hun rådede mig til hurtigst muligt at få skrevet et indlæg på løbehjemmesiden dourun.dk, den brugte de fleste løbere dengang, for at sprede budskabet, hvilket jeg så gjorde i august, med dato, rute længde, DAF opmåling og meget andet.
Allerede dagen efter modtog jeg en mail fra en mand i Ålborg, han hed Søren Vidmar, var direktør i et firma der hed Neurodan, han havde læst mit indlæg på dourun og var blevet nysgerrig på vores løb, ikke fordi han ville løbe med, han var mere interesseret i at give et sponsorat og bad om detaljer om løbet, hvad vi havde af planer, præmier osv. Jeg skrev straks en meget lang og uddybende mail, forklarede hvem vi var, hvad vi havde af planer med løbet, ville gerne kunne tiltrække både hr og fru jensen og eliten, ruten, DAF opmåling, planer for depot med at holde drikkevarerne lunkne i termodunke, varm kakao, kage mm, hjælpere, overnatning i idrætscenteret, spisning efter løbet, ansøgninger til kommune og idrætscenter, omklædning og meget meget andet.
Svaret kom få timer efter og var for os, ydmyge førstegangs arrangører, ret chokerende, på den positive måde. Han syntes vi var meget seriøse med vores planer, syntes vi var kommet rigtigt langt og vores ide om at tiltrække løbere på alle niveau’er kunne han rigtig godt lide, så for at hjælpe os på vej ville han sponsorere 1000, 2000 og 3000 kr i præmier til de 3 bedste, hos både herrer og damer, 12000 kr i alt og samtidig stå for hjemmesiden, kvit og frit. Vi var målløse, men yderst taknemmelige, han havde lige hjulpet os SÅ MEGET videre med vores planer om at skabe et godt løb. Samme dag havde jeg kontakt med IT manden hos Neurodan, han købte straks domænet grenaa6timer.dk og bad mig hurtigst muligt om oplysninger om hvad hjemmesiden skulle indeholde. Vi var alle 3 enige om at mest mulig oplysning på hjemmesiden ville spare os for mange spørgsmål og samtidig gavne interessen, så vidste løberne hvad de kunne forvente. Jeg tror jeg tog det meste af hans arbejdstid i nogle dage, han lavede det sådan at jeg undervejs havde adgang til det han lavede med et login, samtidig skulle jeg naturligvis have Jens Ole og Carsten med på råd, vi var jo sammen om dette her.
Føromtalte tidtager Ib Stokkebye blev kontaktet, han var ledig den dato vi havde valgt, han lavede tilmeldingsformular, havde kontakt til manden der lavede hjemmesiden og jeg mener vi var klar til at åbne for tilmelding omkring 1 september, med en uddybende og flot hjemmeside.
Ruten skulle jo DAF opmåles, jeg søgte på nettet og fik kontakt med en mand i Sorø, Peer Jensen, han var DAF opmåler og vi fik en snak om ruten, dato for løbet og hvordan sådan en opmåling skulle laves. En DAF opmåling er ikke helt billig, afhængig af rutens længde, men vi var alle 3 medlem af Grenaa Motionsløbeklub og havde af bestyrelsen fået grønt lys til at holde løbet gennem Grenaa Motionsløbeklub, den var medlem af DAF, så opmålingen af ruten ville derfor blive meget billigere. Aftalen med Peer Jensen blev at han først ville opmåle ruten morgenen før løbet, derved kunne han blive i Grenaa og opmåle de resterende meter løberne var kommet til når løbet sluttede efter 6 timer.

Efteråret gik, der skulle en del hjælpere til, men heldigvis var vores netværk meget imødekommende og tilbød deres hjælp, det samme var en del fra løbeklubben. Det var en hektisk tid, vi var jo helt nye i det her, men også en meget spændende tid, der tikkede ofte løbere ind på deltagerlisten, faktisk fra det meste af Danmark og vi kendte kun ganske få stykker af dem. Da vi sad til det første møde gættede vi på 20-30 deltagere, men ret hurtigt var der over 50 deltagere tilmeldt løbet. Jeg ved godt vi lavede løbet for at ALLE skulle kunne deltage, uanset niveau, men jeg må erkende at jeg glippede med øjnene og fik et tilfreds smil på munden da jeg en måneds tid før løbet så et navn på startlisten, nemlig Ole Karlsen fra Holbæk, også kaldet Ultra Ole. Jeg kendte ikke Ole men havde læst en del om ham, han var dengang blandt de absolut bedste 100 km løbere i Danmark, så med hans navn på deltagerlisten var vi kommet et stort skridt mod vores mål om at tiltrække løbere på alle niveau’er og han var ikke den eneste stærke løber på startlisten. Dengang meldte man sig ret tidligt til diverse løb, så den sidste måneds tid før løbet kom der ingen tilmeldinger, men der stod også allerede imponerende 72 deltagere på startlisten, over det dobbelte af hvad vi turde håbe på da vi sad til det første fælles møde.

De sidste dage op til løbet blev lidt for spændende, vejrudsigten begyndte pludselig at vise blæst, kulde og sne på dagen, så vi købte godt med vejsalt og fik lavet en aftale med pedellen i idrætscenteret om at være klar til at feje sne væk fra asfalt stykkerne på ruten tidlig lørdag morgen hvis der kom noget. Carsten, Jens Ole og jeg havde aftalt at mødes lørdag morgen kl 6 med nogle hjælpere for at sætte skilte op på ruten og gøre klar med borde i depotet og sætte sluserne op som løberne skulle passere for hver omgang, men jeg fik en urolig nattesøvn, pga vejrudsigten, vågnede kl 4, kiggede ud af vinduet og opdagede der var kommet sne. Hurtigt var jeg i tøjet og på vej over mod idrætscentret og gik straks i gang, med en kost, at feje de 2-3 cm sne væk fra målområdet. De andre grinte da de kom som aftalt kl 6, de mente de tydeligt kunne høre mig svinge kosten i panik da de var derhjemme. Vi fik ryddet og pedellen var hurtig og fik fejet asfaltsykket med traktoren og derpå saltet. Nu kun en time til start, der var kuling fra nord, kun 1 grads varme, det var bidende koldt og gik gennem marv og ben, men løberne ankom lidt efter lidt og blev længst muligt inde i varmen. Peer Jensen fik opmålt ruten præcist, fik givet rutens længde til tidtageren og vi var klar.
Da starten skulle gå kl 10 stod der 66 løbere af de 72 tilmeldte på startstregen, både jeg og Søren Vidmar fra hovedsponsoren skulle byde velkommen og forklare lidt om løbet, ruten og hvordan vi stoppede løbet efter 6 timer, vi måtte skynde os, det var bestemt ikke nogen fornøjelse at stå stille i løbetøj i det vejr. Starten gik og feltet løb ud på ruten, det tynde lag sne var intet problem på stierne i skoven, man trådte fint igennem til underlaget og meldingerne fra løberne var positive, der var ikke glat nogen steder og der var læ for vinden de fleste steder. Timerne gik og os der oplevede det fra sidelinjen var dybt imponerede, trods blæst, kulde og sne på ruten var der lutter smil og positive ansigter fra løberne, kæft de var seje og hjælperne gjorde alt hvad de kunne for at hjælpe, klappede af løberne og havde hele tiden kaffe og kakao klar så man kunne få et varmt glas i hånden og et stykke kage mens man lige gik 1-200 meter inden man atter begyndte at løbe en ny runde.
Da vi nærmede os afslutningen kl 16 cyklede 4 personer ud forskellige steder på ruten, klar med tudehorn når de 6 timer var gået, samtidig stod der en i målområdet, så med 5 tudehorn jævnt fordelt på ruten ville alle kunne høre når der blev tudet. Vi ringede til de 4 et par minutter før fra 4 telefoner, som aftalt, holdt samtalen i gang og med 10 sekunder tilbage talte vi ned i telefonen så der blev tudet i alle 5 horn på præcis samme tidspunkt og løbet var slut.
Det var aftalt at jeg skulle cykle med DAF opmåler Peer Jensen rundt og notere løberne for de sidste meter, så vi stod begge klar på cyklerne, Peer med counter jones tælleren på cyklen til opmåling da der blev tudet i hornene præcis da de 6 timer var gået.

Da vi cyklede de første meter væk fra målområdet løb tårerne ned af mine kinder, det var glædes tårer. Den ide jeg fik i foråret på løbeturen var nu blevet gennemført, med Jens Ole, Carstens og en masse dygtige hjælperes store hjælp og velvilje, vi havde dagen igennem fået kæmpe ros fra deltagerne, de var dybt taknemmelige og positive over det vi havde startet, ruten, omklædning og toiletter lige ved hånden, depotteltet og meget andet, og samtidig satte Ultra Ole, Ole Karlsen en ny dansk rekord i 6 timersløb ved at løbe imponerende 80.499 km(nogle tal glemmer man aldrig), første danske nogensinde over 80 km på 6 timer.
Men ret hurtigt efter Peer og jeg cyklede afsted, gik det op for mig at jeg fuldstændigt havde overset noget, trods at jeg syntes at alt var planlagt bedst muligt og selv de mindste detaljer var diskuteret og på plads. Nemlig at løberne stod stille på den lidt over 3 km lange rute og ventede på vi kom forbi og noterede deres startnummer og de meter de var kommet til da der blev tudet i hornene. Kæft noget l..., jeg var virkelig flov, løbere der havde givet ALT gennem 6 timer stod nu og rystede af kulde i nul grader og kuling. Det var bestemt ikke godt det her, pinligt og unødvendigt. Heldigvis var nogle hjælpere fra depotet hurtigt ude med varm kaffe og kakao og nogle løbere var klogere end mig og havde lagt deres startnummer under en sten eller gren og gået ind til idrætscentret og et bad.
Peer og jeg skyndte os alt det vi kunne og derefter fik Ib Stokkebye tallene og kunne taste dem ind sammen med løbernes fuldførte runder.
Vi fik afholdt præmieoverrækkelse, kåret de 3 bedste herrer og damer og hygget med lidt spisning inden løberne tog hjem, efter en lang og kold, men rigtig dejlig dag.

Det første Grenaa 6 timersløb var nu overstået, i dagene efter blev vi overdænget med roser fra deltagerne, de skrev indlæg på dourun.dk, og vi modtog mails fra løbere der sagde tak for sidst, flere af de erfarne skrev at det var tydeligt det var ultraløbere der stod for løbet, andre mente at vi næste år ville blive begravet i tilmeldinger og opfordrede os til at give løbere fra det første løb forhåndsret til deltagelse. Nogle fortalte yddybende om deres oplevelse og hvor fedt det havde været at deltage og gennemføre og det var meget tydeligt for mig at jeg nu havde givet min egen oplevelse fra mit første 6 timersløb videre til andre som nu fik en god ultradebut, i gode rammer, lige netop det som var noget af ideen med dette løb. Og langt de fleste bad os hilse hjælperne der dagen igennem gjorde alt hvad de kunne for at give løberne den bedste oplevelse.
Vores hovedsponsor Neurodan og Søren Vidmar var så imponerede at de ville fortsætte næste år, på samme betingelser hvis vi lavede løbet igen.

Jens Ole, Carsten og jeg kunne nærmest gå på vandet i dagene bagefter, vores løb var lykkedes i første forsøg, vore forskellige ideer og fælles planlægning var gået op i en højere enhed, men vi var, naturligvis, også velvidende og taknemmelig for den kæmpe indsats hjælpere havde gjort dagen igennem i kulden, frysende i et åbent telt og ude på ruten. Arrangører kan planlægge en vis ting ud af bukserne op til løbet, men uden hjælpere kommer det ikke til at lykkes, deres store arbejde før, under og efter løbet gjorde den store forskel denne dag, vi var dybt taknemmelige.
Vi lavede løbet for oplevelsen og løbernes skyld, vi var fra start enige om at gav det et underskud ville vi 3 hver især betale 1/3 del af underskuddet, Grenaa Motionsløbeklub skulle ikke punge ud for vores underlige ide. Men da regnskabet var gjort op stod vi med et overskud på hele 230 kr, så havde vi da lidt startkapital til 2009 udgaven 

Jeg kan huske da jeg for mange år siden skulle holde 40 års fødselsdag med 60 inviterede gæster, jeg var meget nervøs om det hele nu var ok, var der mad nok, havde jeg glemt noget osv, hvortil min mor sagde nogle kloge ord: Man kan som vært planlægge alt ned i mindste detalje til den store dag, mad, drikke, servering mm, men det er gæsterne, deres humør og væsen der bestemmer om det bliver en god fest eller ej.
Og lige præcis til Grenaa 6 timersløb 2008 gjorde løberne det til en rigtig god fest, trods vejret, og det er absolut både deres, hjælperne og os arrangører der sammen i november 2008 lavede grunden til hvad Grenaa 6 timer – Ultraløb for ALLE er den dag i dag.

Jeg løber ikke selv så meget længere, men I skal vide at jeg stadig bliver glad hver gang jeg kigger på startlisten og ser en hulens masse navne, mange navne jeg kender gennem 16 år med løb, men også navne jeg ikke kender og jeg ved at der hvert år er løbere der kommer langvejs fra og tager fra Grenaa med en god oplevelse i bagagen, for manges vedkommende deres første deltagelse i et ultraløb, en oplevelse der for en del fører til meget længere distancer.

Præcis som jeg var glad da Ove Kvist straks overtog og videreførte løbet da vi efter 5 år slap tøjlerne i 2012. Ove havde selv deltaget som løber de første 5 år og han var derfor den helt rette mand til det, ingen tvivl om det og han har gjort det rigtigt godt i snart 7 år, beholdt det grundlæggende, men også tilført nye og egne ideer. At han stadig bruger run2u, Ib Stokkebye til tidtagning er klart et plus for løbet, det er en stor fordel at have tillid og kendskab på så vigtig en del til sådan et løb, samt at ruten stadig er DAF opmålt gør det hele så meget bedre og man stadig kan tiltrække nogle fra eliten, gennem 12 år.

Jeg bliver aldrig træt af at se løbere yde deres bedste, kæmpe mod trætheden og ømme ben, den mentale kamp de har med sig selv undervejs, kæmpe mod lysten og undskyldningerne for at stoppe før tiden er gået, og til slut se glæden i ansigterne når løbet er slut, uanset om det er en fra eliten eller en ultradebutant, det er lige fascinerende hver eneste gang, så jeg kommer helt sikkert forbi hvert år, den 3 lørdag i november. Vi ses derude.

Søren

./hojre/Plakat.jpg

./hojre/demologo.jpg

./hojre/duv_banner.gif